Madrester
Når jeg siger madrester tænker jeg egentlig mest på madaffald, det vil sige det, som ikke kan spises. Allerede inden jeg gik i gang med det her projekt var jeg ret opmærksom på at undgå madspild, som faktisk er en af de største kilder til affald i Danmark (og sikkert også de fleste andre steder). Heldigvis har jeg en kæreste med en god, sund appetit, så det er virkelig sjældent noget bliver for gammelt i vores køleskab.
Så altså, madaffald. Vi spiser hovedsaglig vegetarisk, så vores madaffald består af skræller og ender fra gulerødder, kartofler, løg, hvidløg, ingefær, agurker, auberginer, citroner, appelsiner, bananer, æbler, og så videre og så videre. I min perfekte drømmeaffaldsverden ville man kunne putte alle de her gode ting i en beholder nede på gaden, og herfra ville det komme videre til biogasanlægget og blive til dejlig grøn energi. Så heldige er vi bare ikke i Aarhus kommune, så jeg måtte finde på noget andet for at undgå at det hele kom i skraldespanden. Hjemme i Sønderjylland hvor jeg kommer fra har vi altid haft en kompostbunke (som nu er blevet opgraderet til en fin grøn kompostbeholder) i haven, og der ender de ting, hunden ikke gider spise. Men øv bøv, man kan jo ikke have en kompostbeholder når man bor i en lejlighed i Aarhus C.
Jo man kan!
Eller, man kan næsten. Det jeg gjorde var at skrive en mail til AffaldVarme Aarhus, som står for kommunens affaldshåndtering. De svarede venligt på min "hallo! hvad med kompost?"-agtige henvendelse og fortalte, at jeg kan komme af med mit organiske affald på byens genbrugsstationer. Og jamen-dog-der-kan-man-bare-se; jeg har i over et år boet under tre kilometer (ned af bakke!) fra den dejlige "Genbrugsstation Eskelund", som ligger i naturskønne omgivelser lige ved Brabrandstien.
Så var der ingen undskyldning for ikke at gøre det! Ved at klikke mig lidt rundt på nettet fandt jeg ud af, at man kan opbevare sit madaffald i fryseren (det var jeg virkelig ikke kommet på selv!) indtil man synes man har nok til at aflevere, eller ikke længere har plads. Den ene af vores minifrysers tre skuffer blev straks designeret kompostskuffe. Når den plastikpose jeg bruger til kompost er fuld, springer jeg på cyklen og iler til genbrugspladsen. De venlige mænd der arbejder derude har sagt til mig, at jeg gerne må læsse det af ved haveaffaldet. Så det gør jeg.
Mademballage
Men hov, frosne gulerodsskræller er ikke det eneste, man kan komme af med på genbrugspladsen. I min perfekte drømmeaffaldsverden ville jeg kunne tage hård plast og metal og putte det i en container nede på gaden, hvorfra de rette dygtige mennesker ville tage hånd om det, så det kunne blive genanvendt. Så heldige er vi bare ikke i Aarhus kommune, så jeg måtte finde på noget andet for at undgå at det kom i skraldespanden. Der er (mindst) to smaddergode grunde til at genanvende hård plast og metal (og glas og papir, for den sags skyld; de har bare aldrig fyldt i mit affald, fordi der rent faktisk findes containere til dem nede på gaden): nummer et, det kræver mange ressourcer at lave materialerne fra bunden; især plastik er problematisk, fordi det laves af olie, og der findes faktisk ikke uudtømmelige mængder olie her på kloden. Nummer to, det affald vi smider ud bliver kørt til forbrændingsanlægget, som omdanner det til elektricitet og fjernvarme (fedt!) - man får bare stort set ingenting ud af plast og metal (ufedt!).
Men halløj, når man afleverer det på genbrugspladsen bliver det jo bare til nye dåser hakkede tomater og nye skyr-spande! Det bliver der selvfølgelig stadig brugt ressourcer på, man ikke halvt så mange. I min perfekte drømmeverden ville jeg slet ikke købe så mange varer i den her slags emballage, men det kan altså være virkelig svært at undgå. Mere om det en anden gang.
Så okay: ved at inkorporere et par ture til genbrugsstationen om måneden i min dagligdag har jeg nedsat vores affaldsproduktion med noget i stil med 75%; altså, det er et slag på tasken, men i skrivende stund er det over en uge siden jeg sidst har været nede i containeren med skraldeposen, og den er ikke engang halvt fuld.
Fortsættelse følger! Om det affald, der ikke lige er så nemt at slippe af med.
Mit seneste genbrugslæs, fra venstre mod højre: glas til glascontaineren; pant til pantautomaten; metaldåser fra tomater og makrel; plast fra skyr, salat, mayonnaise, ketchup, fiskeolietabletter, mælkekartonlåg; forskellige plastikposer og plastikemballage, der ikke har indeholdt mad. Nederst ligger der et knækket skærebræt og et batteri fra en gammel mobiltelefon.
